I det fynske folks tjeneste

Tinderbox-chef: Næsten for godt til at være sandt

I dag kunne Tinderbox føje yderligere prominente navne til et allerede flot program. Festivalchefen har svært ved at få armene ned.

00:36

Suede, Of monsters and Men, Mac Miller, The Sandmen og Ukendt Kunstner blev i dag de seneste navne på plakaten for Tinderbox 2016. 

Der står de sammen med flere store navne som Rammstein, Volbeat, David Guetta og The Minds of 99. 

Vi har svært ved at bevare pessimismen.

Det foreløbige program giver stor tilfredshed hos festivalchef Brian Nielsen, der fortæller at man skal huske på, at Tinderbox endda kun er en festival, der er på vej ind i sit andet år.

- At stå med både Volbeat, Rammstein, David Guetta, The National og Suede og ikke mindst en ud af fire Lukas Graham-koncerter til næste år, og så bare se den øvrige liste af prominente navne, Dizzy Mizz Lizzy og så videre, det er næsten for godt til at være sandt for os, siger Brian Nielsen og tilføjer:

05:22

Festivalchef Brian Nielsen, Tinderbox

Luk video

- Vi har svært ved at bevare pessimismen, hvis man kan sige det på den måde.

Torsdag tæt på udsolgt

Selv om der endnu er knap syv måneder til Tinderbox 2016, er det allerede ved at være småt med endagsbilletter til torsdag. Det skyldes formentlig primært, at det er torsdag de tyske hardrock-mastodonter Rammstein entrer scenen i Tusindårsskoven i Odense.

- Der er ekstremt stor interesse, og allerede torsdagen begynder det at se begrænset ud, hvad der er tilbage af endagsbilletter, siger Brian Nielsen.

Mere rocket

Det samlede udtryk fra de hidtil offentliggjorte navne tyder på, at det bliver rocken, der bliver omdrejninsgpunktet på næste års festival.

00:43

Peter Ramsdal, ansvarshavende redaktør for musikmagasinet Gaffa

Luk video

- Det peger i en mere rocket retning end forrige år. Sidste år havde de mange elektroniske navne på plakaten - både på Magicbox-scenen, men også på hovedscenen med navne som Calvin Harris og Major Lazor. Der har man i år sadlet lidt om, siger Peter Ramsdal, der er ansvarshavende redaktør for musikmagasinet Gaffa.