I det fynske folks tjeneste

Tinderbox slipper for skybrud

Endnu en lummer dag på fynsk festival: TV 2’s vejrcenter forventer, at et muligt uvejr går syd om Odense.

- Det bliver en ganske lummer affære med lidt skyer, og temperaturer omkring de 24 til 25 grader, så det er med at få nok væske. Sådan lyder det beroligende fra TV 2 VEJRETs Andreas Nyholm, der dermed kan mane varsler om skybrud over Odense i jorden.

- Hvis det kommer, kan det ramme Sydfyn og Langeland, med det mest sandsynlige er, at det i så fald kommer til at gå ud over Lolland, fortæller han.

Prognoserne er altså med festivalgæsterne i dag, selvom det kan dryppe lidt undervejs.

- Det mest sandsynlige er tørvejr. Der kan komme en byge, og det kan også være en tordenbyge, men det mest sandsynlige er lummert og tørt.

Tinderbox dag tre er mere usikker.

- I morgen kan der muligvis være regn på vej, men den tid den sorg, siger Andreas Nyholm.




 

Ved du noget? Så send os et tip