I det fynske folks tjeneste

Tingkærskolen regner sig til toppen: Gik fra bunden til Fyns bedste

00:13

Med en ny undervisningsstategi er Tingkærskolen i Odense rykket op blandt landets bedste folkeskoler.

På Tingkærskolen i Odense har man knækket koden til det matematiske univers. Hemmelighed bag er niveautilpasset undervisning, hvor eleverne selv kan vælge i hvor høj grad, de skal udfordres.

For syv år siden lå Tingkærskolen i bunden af Cepos liste for undervisningseffekt - et mål for hvor godt skolens elever klarer sig i forhold til deres sociale og økonomiske baggrund.

Men siden har folkeskolen på Ørbækvej i Odense iværksat en ny undervisningsstategi. Efterfølgende er karaktersnittet steget, og skolens fremskridt gør, at de nu er Fyns bedste. På landsplan tager skolen sjettepladsen.

Hvad er Cepos

Center for Politiske Studier er en borgerlig-liberal tænketank. Den er uafhængig af økonomiske midler fra politiske organisationer eller politiske partier, men har en stor række af private donorer.

Det viser de sidste tal om undervisningseffekt fra Cepos.

Det er specielt i matematik, at eleverne får høje karakterer.

Ved sidste års afgangsprøver scorede eleverne på Tingkærskolen 1,2 karakterpoint over, hvad der var forventet af dem i matematik med hjælpemidler.

I matematik uden hjælpemidler lå de 0,6 over det forventede niveau, og i muntlig matematik var det 0,8 karakterpoint.

Det skriver bt.dk.

Den nye undervisningsstrategi blev sat i gang efter Cepos' tidligere målinger, i håb om at forbedre niveauet på skolen.

Inddeling i niveauer er en nøgle

En af strategierne som skolen arbejder med er niveauinddeling.

- Vi ser ikke klassen som en 6.A eller 6.B, men vi ser dem som en årgang, siger René Steen Nielsen, der er matematiklærer på Tingkærskolen.

- Det giver super god mulighed for at differentiere på niveau. Det har været mærkbart på elevernes faglige niveauer, tilføjer han.

Og eleverne selv er også glade for de klare rammer der er sat i undervisningen:

- Jeg får kontrol over det og jeg ved hvad jeg skal gå i gang med, siger Liva Vest, der er elev i 7. klasse på Tingkærskolen.

Samtidig arbejder skolen med at gøre målet med dagens undervisning klart for eleverne, så eleverne er orienteret om, hvad der forventes af dem.

- Når man ved, hvad man skal lære, og man ved, hvordan man kommer derhen, så motiverer det også mere, siger skoleleder for Tingkærskolen, Bjarne Larsen.

Læs også Havnen fyldt med tusindvis af ædru elever: - Det behøver ikke gå amok med alkohol

Læs også Kold-hold er videre til finalen i opfinderkonkurrence

Ved du noget? Så send os et tip