I det fynske folks tjeneste

Tjæreudslip: Fragtskib trukket fri

Fragtskibet er nu trukket fri og lagt til kaj efter en påsejling af en havneledning lørdag morgen, hvor 300 liter råtjære flød ud ved Nyborg. Det kunne have været gået værre, hvis skibet havde ramt en anden ledning.

Beredskabschef ved Nyborg Kommune Hans Erik Nyfjord fortæller, at skibet nu er lagt til kaj efter knapt fire timer.

- Vi har været forsigtige med at trækket skibet fri, fordi der har været usikkerhed om skibet kunne beskadige øvrige havneledninger. Det kunne have afledt et større spild, siger han til tv2fyn.dk.

Skibet bragede ind i en havneledning ved virksomheden Koppers, der indeholdt råtjærebeg og ved påsejlingen gik der hul på ledningen, hvor op mod 300 liter råtjære flød ud.

- Når det rammer det kølige vand, så forstørkner det og synker som en samlet masse. Miljømæssigt er det altid skidt, når sådan noget sker, men vi har håndteret det hurtigt, og nu kan SOK suge det op, fortæller Hans Erik Nyfjord.

Der er nu lagt flydespærrer ud for at forhindre, at noget skulle sprede sig og flyde rundt, hvis det kommer op til overfladen.

- Men det har vi ikke observeret, fortæller Hans Erik Nyfjord.

Ved du noget? Så send os et tip