I det fynske folks tjeneste

Tjek tomaten for pesticider

Er der pesticiderester i æblerne? Eller salmonella i kyllingen? Ny fødevarescanner kan hjælpe forbrugerne med at sortere bakteriebomber fra i supermarkedet.

Tjek tomaten i scanneren for giftrester

Tjek tomaten i scanneren for giftrester

1 af 2

Importvarer skaber usikkerhed

Vi kender prisscanneren i Netto, der kan scanne prisen frem på en ost. Nu er forskere fra SDU ved at udvikle en fødevarescanner, der kan se om der er bakterier i koteletterne eller pesticider i grøntsagerne.

- Jeg kan godt lide tanken om, at den enkelte forbruger selv kan kontrollere den grønne peber eller tomaterne nede i REMA 1000, siger Ph.D.-forsker Kit Jernshøj fra SDU til NY VIDEN og fortsætter:

- Fødevaremarkedet er blevet meget uigennemsigtigt, fordi vi importerer mange fødevarer fra udlandet, og ofte ved vi reelt ikke, om de varer vi køber, indeholder skadelige stoffer.

Scanneren kommer til i princippet at fungere som prisscanneren, men den kommer formentlig først i butikkerne om et par år.