Tjente millioner på bordeldrift i Odense

En af de anholdte i rufferisagen sigtes for at have tjent 2 millioner kroner på bordeldrift i Albanigade i Odense.

Det kom frem ved retsmødet ved Retten i Odense fredag formiddag. En 37-årig kvinde sigtes for at drive bordellet "A Gruppen" på adressen Albanigade 13 i Odense.    

Den 37-årige sigtes også for at drive bordeller flere andre steder i landet med en samlet indtjening på 4 millioner.  Den 37-årige blev varetægtsfængslet i 4 uger.

Den første af de sigtede i rufferisagen i Odense, en 38-årig mand, blev fredag formiddag varetægtsfængslet for tre uger.

Afviser at nogen tjener på pigerne

"A Gruppen" i Odense beskriver sig selv sådan på deres hjemmeside odensemodellerne.dk.

"Vi er Odense's mest eksklusive pigekollektiv, med en perfekt beliggenhed centralt i Odense vi har egen diskrete indgang, du vil altid blive modtaget af en sød og venlig telefondame, der sørger for at du under hele dit besøg vil få den største diskretion. Alle piger indgår i fællesskabet, hvor ingen har en indtægt på pigerne, da alle i Agruppen har et lige ansvar for at udgifterne bliver betalt.

Klinikken er en stor herskabslejlighed på 6 værelser, 2 af vores flotte værelser bliver benyttet til venterum, derudover har vi et gæstetoilet samt et toilet med bad.

I Agruppen har du mulighed for, at møde mange dejlige piger i aldersgruppen 20-26 år.

Alle pigerne i Agruppen, er specielt udvalgte, danske piger, der har civile karrierer, hvorfor vi sætter stor pris på diskretion, der selvfølgelig gælder begge veje. Pigerne og telefondamerne kommer alle fra København eller Jylland, så du undgår at løbe ind i pigerne de forkerte steder i byen."

Oversigt

    Oversigt