I det fynske folks tjeneste

Toft: Farvel til en klog højreback

00:25

Lars Jacobsen

1 af 2

Det blev til 81 kampe i rødt og hvidt. Men nu er det slut for Lars Jacobsen. Han har været en klog og dygtig spiller, lyder det fra Flemming Toft.

Det var ikke kun Morten Olsen, der takkede af tirsdag efter 2-2 kampen mod  Sverige. Også Lars Jacobsen sagde farvel efter 81 kampe i trøjen.

- Det har været en imponerende karriere. 81 kampe fortæller jo meget, meget tydeligt, at det har været en flot karriere, fortæller TV 2's fodboldekspert Flemming Toft. 

Til VM i Rusland i 2018, der er den næste mulige slutrunde for landsholdet, vil Lars Jacobsen være 38 år gammel, og derfor har han valgt at vige pladsen for yngre kræfter.

Men han har sat sine tydelig spor på banen, mener Flemming Toft. 

- Han er meget international i sit spil. Han havde en fantastisk periode sammen med Dennis Rommedahl på højrekanten. Det var vel Europas Top 5 som højrekantsspillere med de to i landsholdstrøjen.

Selv som klubløs formåede Lars Jacobsen at beholde sin plads på landsholdet. 

- Jeg tror, det kun er Michael Laudrup, der også har præsteret at spille på landsholdet klubløs. Han har været en klog og dygtig højreback.

Lars Jacobsen fik sin fodboldopdragelse i OB.

 

Ved du noget? Så send os et tip