Der er onsdag eftermiddag længere rejsetid mellem Odense og Middelfart/Fredericia for intercity- og lyntog. Forsinkelser er på op til 15 minutter, oplyser DSB.
Forsinkelserne skyldes signalfejl ved Holmstrup.
Banedanmarks personale er fremme på stedet og arbejder på at løse fejlen, men har dog endnu ikke nogen prognose for, hvornår togene igen kan køre til tiden.
Klokken 13.10 oplyser DSB, at togene igen kører til tiden.
Togbusser erstatter regionaltog
Der er indsat togbusser i stedet for regionaltogene på Vestfyn mellem Odense og Tommerup, oplyser DSB. Togbusserne skyldes dog et planlagt sporarbejde.
Togbusserne standser ved de samme stationer, som toget ville have gjort. Der kan dog forventes længere rejsetid på strækningen i eftermiddagstimerne.
Skal du med tog i løbet af eftermiddagen, kan du holde dig opdateret på forsinkelserne i Rejseplanen.