Tog kører igen

Både togene på Vestfyn og på Svendborgbanen begyndte fra mandag over middag igen at køre, og DSB har sendt togbusserne hjem.

Toget på Svendborgbanen blev mandag formiddag stoppet ved Stenstrup, da det påkørte en fasan, som ødelagde en af togets bremser.

Eftersom toget spærrede banen, mens reparationen stod på indsatte DSB togbusser.

Men fra omkring klokken 13 kører togene altså igen.

Det samme gælder regionaltogene på strækningen mellem Odense og Fredericia.

Her var det en defekt skinne, der gjorde at ikke alle tog kunne køre på strækningen, og også her indsatte DSB togbusser.

Men fra lidt før klokken 14.00 begyndte alle tog igen at køre.

Er man blevet mere end 30 minutter forsinket i forbindelse med ovennævnte, kan man få kompensation.

Se hvordan på linket ovenfor.

Læs om DSBs rejsetidsgaranti

Oversigt

    Oversigt