I det fynske folks tjeneste

Tog over Vestfyn ramt af forsinkelser i 2016

Foto: Ole Holbech

Togtrafikken over Vestfyn var i 2016 hårdt ramt af forsinkelser. Punktligheden for hele året ender et godt stykke under DSBs mål.

Kundepunktligheden for togdriften henover Vestfyn endte for hele 2016 på 65,6 procent. Det er et godt stykke under DSBs mål, som er minimum 81,8 procent.

December måneds togdrift var præget af storm i juledagene samt signalfejl, og det skabte en del forsinkelser og aflysninger. Derfor endte kundepunktligheden på strækningen mellem Odense og Fredericia/Kolding på 76,4 procent.

- Det er en strækning, der ofte bliver ramt, når der sker noget andre steder i landet, der driller driften. Og så har året igen været præget af sporarbejder henover Fyn, grænsekontrol og andre forhold, der påvirker. Derfor havner resultatet under DSB’s mål. Det er ikke noget, vi er glade for. Målet er at få vores kunder frem til tiden, og så er det frustrerende, når det ikke lykkes, siger Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.

Ændrede køreplanen i december

DSB ændrede køreplanen i december, så den i højere grad tager højde for nogle af de forhold, der har forsinket togtrafikken. Det gælder blandt andet grænsekontrollen. Ændringerne har betydet, at togene over Vestfyn har været mere punktlige.

I myldretiderne endte kundepunktligheden i december på 72,6 procent om morgenen og 72,7 procent om eftermiddagen. Det er væsentligt bedre end i november. Men stadig langt fra målet.

Operatørpunktligheden, der er den del af trafikken, som DSB alene har ansvaret for, endte i december på 92,2 procent,og for hele 2016 blev den på 88,8 procent. Målet er her på 93,8 procent.

Operatørpunktlighed og kundepunktligheden

Operatørpunktlighed:
  • Operatørrettidigheden er udtryk for den rettidighed, som DSB præsterer, når der ses bort fra forsinkelser og aflysninger, som skyldes forhold som ligger uden for DSB's kontrol, men derimod er forhold, som Banedanmark har ansvaret for samt eksterne forhold.
  • Operatørrettidigheden påvirkes ikke af antallet af kunder.
Kundepunktlighed:
  • Kundepunktlighed er et udtryk for, hvor mange passagerer der kommer frem til tiden.
  • Det betyder, at et fyldt og forsinket myldretidstog tæller tilsvarende tungere i statistikken end et halvtomt tog i ydertimerne, ligesom aflyste tog tæller med i statistikken.
  • Et tog er forsinket, hvis det ankommer mere end 2.59 min. efter køreplanen. Tidligere var det efter 5.59 min.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.