Tog stod stille

Kort før midnat natten til søndag blev togdriften over Fyn stoppet i tyve minutter, fordi en ung mand gik rundt på skinnerne ved Tommerup.

Den meget berusede 18-årige mand fra Korinth fulgte ikke bekendtes opfordringer til at forlade skinnerne.

De kontaktede derfor politiet, som kontaktede Banestyrelsen. Alle tog blev straks holdt tilbage på grund af risikoen for påkørsel.

Imens tog en patrulje ud for at hente den unge mand.

Han vil formentlig blive sigtet efter jernbaneloven, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Han kan ikke umiddelbart oplyse, hvad straffen er for sådan noget, da det er en sjældent anvendt lov; men der bliver nok tale om en større bøde.

Oversigt

    Oversigt