I det fynske folks tjeneste

Togændringer i Påsken

Banestyrelsen benytter de rolige påskedage til at gennemføre fire større sporarbejder på Fyn og i Sønderjylland. Skal man ud at rejse med tog i påsken, kan man støde på mindre forsinkelser og ændret toggang.

-

Banestyrelsen benytter de rolige påskedage til at gennemføre fire større sporarbejder på Fyn og i Sønderjylland. Skal man ud at rejse med tog i påsken, kan man støde på mindre forsinkelser og ændret toggang.

Sporarbejderne på Fyn betyder at InterCityLyn fra København kun kører til Odense i dagene fra Langfredag til 2. Påskedag. Eneste gennemgående tog til Jylland er InterCitytoget med afgang fra København hver hele time.

Fra Jylland er der forbindelse til København med InterCityLyn fra Århus. Begge veje må regnes med forsinkelser på ca. 10 minutter.

På strækningen mellem Ejby og Fredericia kører der ingen regionaltog på de nævnte dage. Der indsættes busser i stedet for. Også mellem Odense og Nyborg kører der busser i stedet for tog.

Årsagen til ændringerne på Vestfyn er sporombygning ved Middelfart. Desuden skal Lillebæltsbroen males. Til det formål skal der stilles et stillads op, hvilket kræver spærring af broen.

Ændringerne på Østfyn skyldes, at motorvejen mellem Odense og Svendborg skal føres under jernbanen øst for Odense, hvorfor begge spor mellem Odense og Marslev må spærres om natten.

Ved du noget? Så send os et tip