Togbusser sat ind i flere timer: Længere rejsetid på Svendborgbanen

DSB kunne mandag morgen og formiddag ikke køre tog mellem Stenstrup og Svendborg. Det gav også forsinkelser i Odense.

Opdatering kl. 11.15: Banedanmark har rettet fejlen på signalerne ved Svendborg, og DSB kan igen køre tog efter planen mellem Svendborg og Stenstrup. Første tog fra Svendborg afgår klokken 11.32.

Der er mandag morgen indsat togbusser mellem Stenstrup og Svendborg, da en fejl på signalerne gør, DSB ikke kan køre tog mellem disse stationer.

Det skyldes en fejl på signalerne ved Svendborg, meddeler DSB

- Vi forventer tidligst at køre normalt mellem Svendborg og Stenstrup fra klokken 12, oplyser DSB ved titiden. 

Fra Svendborg kører busserne mod Stenstrup i minuttal .10 og .40, og fra Stenstrup mod Svendborg kører busserne mod Svendborg i minuttal .20 og .50.

Togbusserne standser i begge retninger på Stenstrup Syd og Svendborg Vest stationer, oplyser DSB. 

Længere rejsetid

Der kan desuden være længere rejsetid mellem Odense og Ringe, Stenstrup og Svendborg. 

Rejseplanen er opdateret med togbusserne og øvrige ændringer.

Du kan benytte DSB Rejsetidsgaranti, hvis du bliver mere end 30 minutter forsinket.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt