I det fynske folks tjeneste

Letbanearbejdet aflyser tog over Fyn: Togbusser indsættes i weekenden 

På grund af arbejdet med letbanen bliver der indsat togbusser over Fyn i løbet af weekenden. 

DSB indsætter togbusser over Fyn i løbet af weekenden på grund af sporarbejde og arbejde på letbanen. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Togpassagerer, som skal over Fyn i løbet af weekenden, bliver nødt til at skifte til en togbus. 

Ændringerne kommer til at påvirke alle togpassagerer, som skal med tog tværs over Fyn.

Mellem Odense og Fredericia indsættes togbusserne natten til lørdag klokken 2 og frem til søndag klokken 14.

Læs også Forsinkelser rammer togtrafikken hen over Fyn

Fra lørdag klokken 20 og frem til søndag morgen klokken 8 vil der ligeledes køre togbusser mellem Fredericia og Nyborg som følge af sporarbejdet. 

Det skriver DSB fredag. 

Letbanebyggeri skyld i aflysninger 

Ændringerne skyldes arbejdet med Odense Letbane samt andre sporarbejder, som Banedanmark udfører samtidigt. 

For at skabe mindst mulig gene for pendlerne har Odense Letbane og Banedanmark valgt at placere arbejdet i en weekend i skolernes sommerferie. 

DSB anbefaler rejsende at holde sig opdateret om eventuelle ændringer i rejseplanen på dsb.dk.