I det fynske folks tjeneste

Efter påkørsel: Togene begynder at køre igen mellem Odense og Nyborg

Efter en personpåkørsel tidligere på aftenen tirsdag er togene henover Fyn igen begyndt at køre.

Togene mellem Odense og Nyborg kører ikke.

Opdatering

  • 15. jan 2019 kl. 20:34 Klokken 20.30 meddeler DSB, at togbusserne er fremme og kører i pendulfart mellem Odense og Nyborg - enkelte vil køre via Langeskov Station.
  • 15. jan 2019 kl. 21:23 DSB meddeler, at man gør klar til at køre igen. De første tog bliver IC 51668 fra Odense mod København klokken 21.21 og IC 51177 fra Nyborg mod Aarhus H klokken 21.20. Herefter forventer DSB, at kunne køre efter planen.

 

DSB oplyser, at togene mellem Odense og Nyborg i øjeblikket ikke kører. Der er sket en personpåkørsel.

DSB oplyser samtidig, at der er indkaldt togbusser til at køre mellem de to stationer. DSB forventer, at de første busser er fremme omkring klokken 20.15 i henholdsvis Nyborg og Odense. Turen med togbus mellem Odense og Nyborg tager cirka 50 minutter.

Her holder togbusserne:

  • Odense: Kottesgade
  • Langeskov: Buslommen ved spor 1
  • Nyborg: Busholdepladsen ved stationen

Usikkert hvornår togene kørere igen

Vagtschef ved Fyns Politi, Anders Furbo Therkelsen, oplyser til TV 2/Fyn, at politiet blev alarmeret klokken 19.31, og at der er politi, redningsmandskab og læger på stedet.

Påkørslen er sket i det sydlige Odense mellem Odense og Langeskov, og det vides ikke, hvornår togene kan køre normalt igen.

- Lige nu afventer vi, at arbejdet på stedet bliver tilendebragt og undersøgelsesvagten fra DSB får afsluttet sit arbejde, siger Anders Furbo Therkelsen.

Det er kun knap halvanden ugen siden en person mistede livet, da vedkommende blev påkørt af et tog ved Skalbjerg.

 

Læs også Vigtig vej ensrettes i flere måneder