Person død efter personpåkørsel

En personpåkørsel på Ejby Station betød, at togene mellem Fredericia og Odense fredag holdt stille. Togdriften er nu genoptaget. Politiet arbejder på at identificere den afdøde.

Opdatering
Clock09. nov 2019, kl. 09:28
Artiklen er opdateret med kommentar fra vagtchefen ved Fyns Politi.
Clock09. nov 2019, kl. 17:13
Opdateret med oplysning om, at vedkommendes pårørende er underrettet.
Clock09. nov 2019, kl. 17:13
Opdateret med oplysning om, at vedkommendes identitet er fastlagt.

Togtrafikken mellem Odense og Fredericia er genoptaget, efter den fredag aften holdt stille på grund af en personpåkørsel. En person er død efter påkørslen, men det er endnu ikke lykkes for politiet at identificere den afdøde. 

DSB kunne fredag oplyse på Twitter, at togtrafikken mellem Odense og Fredericia holdt stille på grund af en personpåkørsel ved Ejby Station. Det betød, man indsatte togbusser på strækningen.

Klokken 00.14 kunne Fyns Politi oplyse på Twitter, at de var færdige på stationen, og at skinnerne igen var frigivet til genoptagelse af togdriften. 

Ifølge DSB kører togene lørdag morgen normalt igen. 

- Det er endnu ikke lykkedes os at identificere personen. Derfor vil vi meget gerne høre fra personer, der kan hjælpe os til at identificere vedkommende, siger Hans Jørgen Larsen, der er vagtchef ved Fyns Politi. 

Lørdag eftermiddag kunne Fyns Politi fortælle, at den påkørtes identitet er slået fast med 99 procents sikkerhed. Der er taget dna-prøver, så man i næste uge kan få vished.

Vedkommendes pårørende er underrettet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brug for hjælp?

Oversigt

    Oversigt