Togene på Vestfyn kører igen

Togene på Vestfyn kører igen, efter at en afsporing af et tog i Odense gjorde skade på skinnerne tirsdag aften.

Klokken 15.00 torsdag kører togene på Vestfyn igen som planlagt.

Det oplyser DSB på deres hjemmeside.

Det betyder, at de skinner og sporskifter, der blev ødelagt under en afsporing tirsdag, er blevet repareret.

Allerede klokken 14.30 kunne det første regionaltog køre fra Fredericia mod Odense, og klokken 15.00 kunne den resterende togtrafik igen afvikles normalt.

Har krævet hårdt arbejde

Ifølge Bent Andersen, der er teamleder ved Banedanmark, har det krævet milimeterpræcision at få skinnerne tilbage på ret køl.

- Det er noget arbejde, vi også foretager til daglig, men der planlægger vi det selvfølgelig forud. Det har været en ret udsædvanlig opgave, og vi beklager selvfølgelig overfor de passagerer, der er blevet berørt, siger Bent Andersen.

Afsporingen skete, da den forreste del af et tog kørte ad ét spor, mens den midterste del af toget fortsatte af et andet.

Ingen kom til skade under afsporingen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt