Togforsinkelser på Vestfyn

Togrejsende, der skal over Fyn, skal forvente forsinkelser på en halv times tid på grund af signalfejl.

Forsinkelserne plager togene hen over Fyn, og passagerer skal også søndag eftermiddag indstille sig på, at turen kommer til at tage en halv time længere end normalt.

Det skyldes en signalfejl ved Ejby på Vestfyn, oplyser Banedanmark.

Rejsende kan holde sig ajour via Rejseplanen, som løbende bliver opdateret.

Tidligere på dagen var der mellem Odense og Fredericia indsat togbusser på grund af sporarbejde, ligesom det har været tilfældet de seneste dage.

Det var ventet, at der ville blive åbnet for togtrafik igen klokken fem søndag morgen. Sporet mellem Nyborg og Odense blev som planlagt åbnet klokken fem, men mellem Odense og Fredericia blev trafikken først åben klokken ni, fire timer senere end planlagt.

Årsagen til forsinkelsen var, at den afsluttende gennemgang af sporet havde vist behov for yderligere svejsning i et sporskifte ved Holmstrup, forklarer Banedanmark.

DSB's rejsetidsgaranti dækker, hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket.

Oversigt

    Oversigt