Toghastighed forbliver nedsat

Hastigheden på togene henover Vestfyn vil fortsat være nedsat til 80 km/t. Oprindeligt var det meningen at DSB kunne køre normalt fra på tirsdag, men det har Jernbanetilsynet afvist. Nedsættelsen af hastigheden var nødvendig, efter det skinnebrud ved Tommerup lørdag, der afsporede et IC3-tog.

-

IC3-toget efter afsporingen
 
Årsag kan identificeres
- Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet, og derfor er hastigheden fortsat sænket på ubestemt tid, siger direktør i Jernbanetilsynet Flemming Lund til TV2/Fyn. Det ituslåede stykke skinnelegeme har de seneste dage været til tekniske undersøgelser hos FORCE Technology i Brøndby. I dag blev Jernbanetilsynet orienteret om de foreløbige resultater. - Vi er temmelig sikre på at kunne identificere årsagen til bruddet, men er nødt til at sammenholde resultaterne med de pågående undersøgelser, siger Flemming Lund.

Resultater sammenlignes
Ugen igennem er skinnestrækningen mellem Odense og Middelfart, samt Fredericia og Vejle blevet scannet for fejl. Resultaterne herfra afleveres i weekenden til Jernbanetilsynet, der i begyndelsen af næste uge sammenholder dem med FORCEs resultater af skinnebruddet. - Vores opgave er at sikre hele jernbanenettet, så det er muligt at der skal endnu flere prøver til, før hastigheden atter kan sættes op, slutter Flemming Lund.

Oversigt

    Oversigt