I det fynske folks tjeneste

Togvogn fundet på sommerhusgrund til Odense

Jernbanemuseeet i Odense har netop erhvervet et ægte klenodie fra 1862. Den gamle 3. klasses vogn blev fundet på en somerhusgrund i Nordsjælland og skal nu restaureres i Odense.

-


Vognen blev transporteret til Odense på sættervogn

Jernbanemuseeet i Odense har netop erhvervet et ægte klenodie fra 1862. Den gamle 3. klasses vogn blev fundet på en somerhusgrund i Nordsjælland og skal nu restaureres i Odense.

- Det er et virkeligt klenodie. Vognen viser, hvordan man rejste på 3. klasse i 1862, og selvom vognen har fungeret som sommerhus siden 1930?erne er den i rimelig stand, siger Jernbanemuseets chef, Poul Thestrup.

Vognen blev fundet på en grund mellem Helsingør og Hillerød. Formentlig er det en tidligere DSB-ansat, der for 70 år siden købte vognen, og brugte den som sommerhus. Jernbanemuseet har kendt til togvognens eksistens gennem et stykke tid, og nu er det lykkedes for museet at erhverve vognen og få den transporteret til Odense.

- Den er i bedre stand end forventet, da den har stået på cementsøjler og haft eternittag gennem alle årene. Mange af de originale effekter indeni er ligeledes bevaret. Nu går vi igang, men jeg tør ikke spå om hvornår den er klar til at blive udstillet, siger Poul Thestrup.