Toilet og postkasser sprængt i stykker i Faaborg

Hele 17 postkasser i Faaborg og Korinth overlevede ikke nytåret uden mén. Hærværksmænd har haft travlt med fyrværkeriet. Også det offentlige toilet på Grønnegade blev ødelagt for 15.000 kroner.

Toiletkummen på det offentlige toilet er blevet sprængt i stykker, og både loft, vægge og dør har også lidt skade.

Også fritidshjemmet på Sundvænget i Faaborg har været udsat for hærværk.

Hele 14 postkasser i Korinth røg sig en tur på grund af kanonslag.

Politiet i Assens vurderer at omfanget af nytårshærværk er som normalt, men hæfter sig ved et af de lidt mere sjældne tilfælde. En husejer i Glamsbjerg har nok kigget en ekstra gang ud af vinduet nytårsmorgen. I hvert fald har ukendte gerningsmænd savet flagstangen midt over.

Oversigt

    Oversigt