I det fynske folks tjeneste

Tolkegebyr kan koste liv

01:57

Mange ældre eller traumatiserede flygtninge er afhængige af en tolk for at forstå, hvad lægen siger.

1 af 2

Læger advarer nu mod en lovændring, der fjerner gratis tolkebistand til flygtninge og indvandrere der har været i landet mere end syv år. Det risikerer at koste liv, siger de.

Det er blandt andet Morten Sodemann, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH, der slår alarm.

- Der er mange, der vil få forkert behandling. Det er der ingen tvivl om. Vi har allerede nu set eksempler på, at misforståelser betyder, at nogle patienter har taget for meget af en slags medicin. I sidste ende kan det koste liv, siger han til TV 2/FYN.

Hvert år bruges der omkring 100 millioner kroner på tolkning i sundhedsvæsnet. Men fremover kan flygtninge og indvandrere kun få gratis tolkebistand de første syv år de er i landet. Det sker for at spare penge og for at opfordre flere til at lære dansk så godt, at de selv kan begå sig.

- Når man har været i Danmark så længe, må man forventes at kunne dansk, siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til TV 2/FYN.

Dansk Folkeparti ønsker, at stramme yderligere op på den kommende lov, så tolkebistanden forsvinder allerede efter tre år.

Sproget er lægens værktøj

Abdul Karim Hashim er så påvirket af sit fængselsophold i Irak, at han ikke kan lære dansk.

TV 2/FYN har spurgt 100 læger, hvad de mener om lovændringen, der træder i kraft til juni 2011. 88 svarer, at de er stærkt bekymrede.

Hanne Tofte er praktiserende læge i Odense og har hver uge 5-10 patienter, hvor der er brug for tolk.

- Mange lærer dansk inden syv år, men vi har også en stor gruppe af meget svage patienter, der aldrig lærer det, siger hun til TV 2/FYN.

Det er især ældre indvandrere og traumatiserede flygtninge, som lægerne frygter, at de ikke kan behandle korrekt, hvis der ikke er en tolk til stede.

En af dem er Abdul Karim Hashim, der er politisk flygtning fra Irak, og som har boet i Odense i ni år.

- Hvis der ikke er en tolk, kan jeg ikke fortælle, hvad jeg fejler, og jeg kan ikke forstå, hvad lægen siger til mig, siger Abdul Karim Hashim.

- Sproget er mit værktøj. Jeg kan jo ikke bare nøjes slå med en hammer og lytte med stetoskop. Der står jo ikke en stregkode i panden på patienten med hvad de fejler. Sproget er vigtigt i den proces, hvor jeg skal finde ud af, hvordan patienten har det, siger Morten Sodemann, overlæge fra Indvandrermedicinsk Klinik.

Tusindvis af traumatiserede flygtninge rammes

Det ligger endnu ikke fast, om politikerne vil lave undtagelser for reglen om, at man automatisk mister retten til gratis tolk efter syv år, men det håber lægerne på.

- Hvis du lider af posttraumatisk stress efter for eksempel at have været udsat for tortur i dit hjemland, kan du ikke lære dansk. Det er en psykisk og fysisk lidelse, der påvirker hukommelse og indlæring, siger Sisi Buch, der er sundhedsfaglig konsulent ved Sundhedscenter Vollsmose.

Hun har undersøgt omfanget af traumatiserede flygtninge i Odense og vurderer, at der mindst er 4000 voksne og 2000 børn med traumer.

Kan ikke selv betale

Flygtninge og indvandrere vil stadig have ret til en tolk - de skal bare selv betale.

- Jeg skal til læge mindst fire gange om måneden. Tror du jeg har råd til det?, spørger Abdul Karim Hashim.

- En tolk til 400 kroner i timen - det er der ikke ret mange på kontanthjælp, der har råd til. Vi risikerer, at de skal stå at vælge i mellem om mor skal til læge eller om ungerne skal have mad, siger overlæge Morten Sodemann til TV 2/FYN.

Se mere på TV 2/FYN onsdag d. 22.9 kl. 19.30

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.