Tolstrup: Overfald havde noget med fængslet at gøre

Den tidligere fængselsinspektør Jens Tolstrup forklarede tirsdag i Østre Landsret, at han mente, at han blev overfaldet på grund af sin stilling.

Ville ramme chefen

Tidligere fængselsinspektør Jens Tolstrup fra Nyborg Statsfængsel blev overfaldet, fordi rockerne ville vise, at de kunne ramme en fængselsfunktionær - og endda chefen. Sådan lød Tolstrups egen vurdering, da han tirsdag afgav forklaring i Østre Landsret i nævningesagen mod fire Bandidos-rockere.

Kendte en af de tiltalte

Jens Tolstrup forklarede, at han tidligere havde modtaget trusler, der var relateret til forholdene i fængslet.

En mand, der havde udgivet sig for at være politimand var dukket op på Tolstrups bopæl, og han havde af Tolstrups kone fået lov til at benytte telefonen og ringe til Tolstrup.

Manden havde i telefonen sagt, at Tolstrup skulle være opmærksom på, at man bare kunne gå ind i hans hjem, og at det ikke kunne blive ved at gå med forholdene i fængslet.

Tolstrup fortalte også, at han kendte en af de tiltalte fra fængslet.

Oversigt

    Oversigt