Tommy Møller vinder bitter strid

Den fynske fodboldtræner kan nu se frem til at få 760.000 fra sin tidligere arbejdsgiver HB Køge. Det skriver fyens.dk.

I 2012 sendte fodboldklubben HB Køge den fynske fodboldtræner Tommy Møller Nielsen på porten. En helt og aldeles normal ting i fodboldverdens verden. Noget mere unormalt var efterspillet.

Der blev ikke indgået forlig om en kontant engangsudbetaling, hvilket normalvis er procedure ved trænerafskedigelser. I stedet endte sagen i en bitter strid, der mandag blev afgjort i Østre Landsret.  Her blev klubben dømt til at betale Tommy Møller Nielsen, søn af Richard Møller Nielsen, 760.000 kroner plus renter.

"Jeg er rigtig glad for, at det nu er overstået. Det har været lang tid at vente på en afgørelse, og det har været ubehageligt at skulle igennem den usikkerhed igen, men det er rart at systemet virker. Det er en dejlig julegave," siger Tommy Møller Nielsen til Fyens.dk

Tvisten gik på, om Tommy Møller Nielsen skulle have løn kontrakten ud eller kun tre måneder efter afskedigelsen. Sidstnævnte løsning mente HB Køge der var tale om, hvilket både by- og landsret nu har afvist. Tommy Møller Nielsen har senest været tilknyttet FC Vestsjælland, der netop er gået konkurs.

Oversigt

    Oversigt