Tommy Møller Nielsen ny træner i B1909

Humøret var højt, da B1909 fredag fik Tommy Møller Nielsens underskrift.  Hermed har kluben fået den erfarne træner for en tre-årig periode. Tommy Møller Nielsen overtager ansvaret for det pressede 1. divisionshold den 1. juli.

-

Fynboen, der har trænet udenlandske topklubber, siger, at det ikke er så vigtigt for ham, om han skal træne en topklub eller en dansk 1.divisionsklub.

\"Jeg tænker ikke over, om det Gascoigne, Laudrup eller danske divisionsspillere - bare de brænder for fodbold\", siger Tommy Møller Nielsen til TV 2/FYN.

Vender tilbage
Det er en gammel kending som skal ovetage trænerposten hos B1909. Tilbage i 1994 og  fra 1996 -1997 havde Tommy Møller Nielsen også ansvaret for holdet.

Siden har han været langt omkring, blandt andet i udlandet som assistenttræner i skotske Glasgow og Aberdeen og senest som talentspejder for engelske Everton og West Bromwich.

Internationalt snit over Vollsmose
Møller Nielsen fortsætter som talentspejder for West Bromwich, og han sonderer i øjeblikket mulighederne for et samarbejde mellem klubben og B1909.

B1909\'s ledelse håber, at Tommy Møller Nielsen kan tilføre Vollsmose-klubben professionalisme og et større netværk. 

Oversigt

    Oversigt