Verdens klogeste lærer fra sig: Top-teoretiker tager fynsk erhverv i hånden

Fynsk erhvervsliv holder topmøde med nogle af verdens klogeste erhvervsteoretikere ved "European Business Forum" i Odeon.

Fakta

Onsdag og torsdag holder det fynske erhvervsliv topmøde og skal for tredje år i træk møde nogle af verdens klogeste erhvervsteoretikere ved arrangementet "European Business Forum".

Blandt talerne er den anerkendte schweiziske professor Alexander Osterwalder, som er kendt og respekteret for udviklingen af et strategisk værktøj til reflektion og udvikling af forretningsmodeller.

Alexander Osterwalder er indbudt af borgmesterkontoret i Odense og skal dele sine tanker om byudvikling og innovation.

- Man har brug for at få ny inspiration og nye idéer. Og der er hele tiden nye konkurrenter på markedet, siger Bjarke Wolmar, vækstchef i Odense Kommune.

- Det er jo sådan i dag, at man kan starte en virksomhed i dag, og om fem år kan man være verdens førende, siger Bjarke Wolmar og nævner som eksempel Universal Robots på Energivej i Odense.

Alexander Osterwalder skal blandt andet inspirere til at kigge nærmere på asiaterne, som på mange fronter, ifølge Bjarke Wolmar, har lagt sig i overhalingssporet.

- Det vil vi prøve at kigge lidt ind i og se, hvad vi kan lære af det, siger Bjarke Wolmar.

Er Fyn for provinsiel?

Jens Haugaard, direktør hos Hydac på Havretoften i Langeskov, opfordrer til, at det fynske erhvervsliv deltager i "European Business Forum".

For ham er det nemlig helt afgørende, at virksomheden får adgang til indsigt udefra.

- Udfordringen er nok bare, at man i fynsk erhvervsliv ikke kender dem der rent faktisk tænker forretningsudvkling, forklarer Jens Haugaard og peger på, at industrien på Fyn og i Danmark måske skal modnes.

Er Fyn for provinsiel?

- Det var dine ord. Jeg er ikke uenig, svarer Jens Haugaard.

 

Oversigt

    Oversigt