Topchef i Svendborg Kommune skal fyres

En af Svendborg Kommunes topchefer står foran en fyreseddel.

Det er Børn- og Unge-forvaltningens direktør, Michael Vinther, der skal stoppe på posten som chef for et område, der i det sidste år har været omstridt og turbulent.

Kommunens kommunaldirektør har indstillet, at Michael Vinter bliver fyret, skriver Fyns Amts Avis.

Der har eksempelvis været stor kritik af kommunens håndtering af sagen om placeringen af en ny skole i Tved, hvor det blandt andet viste sig, at dele af det naturområde, hvor skolen skulle etableres, var naturbeskyttet.

Derudover har der været uro omkring kommunens daginstitutioner, hvor flere borgere blandt andet måtte opleve, at deres børn skulle passes på institutioner langt fra hjemmet.

Svendborg Kommunes borgmester Lars Erik Hornemann ønsker hverken at be- eller afkræfte historien om fyringen overfor TV 2/FYN.
- Jeg har ingen kommentarer, siger han.

Oversigt

    Oversigt