I det fynske folks tjeneste

Topkarakter til det fynske badevand

Fynboerne kan hoppe se frem til at hoppe i bølgerne uden frygt for bakterier. I år får Fyn topkarakter i EU’s årlige badevandsrapport.

Skal du en tur i bølgen omkring Fyn, kan du højst klage over de 14 grader, badevandet måles til i dag. I en ny rapport har det fynske badevand fra sæsonen 2015 nemlig fået en pletfri karakter.

Det er i EUs badevandrapport, at Fyn scorer højt. Det er en tilbagevendende undersøgelse, hvor Det Europæiske Miljøagentur får oplysninger fra hele Europa og udarbejder en rapport omkring tilstanden af badevandet. På nationalt plan er Danmark i år rykket fra en 12.-plads til en 9.-plads sammenlignet med de øvrige EU-lande, hvilket er en rekordhøj placering. 

Tryk på kortet, og se hvilken karakter badevandet får hos dig.

 

Ifølge årets rapport får i alt 85,7 procent af de danske badesteder den højeste karakter af EU-Kommissionen, mens sammenlagt 98,3 procent har en tilfredsstillende badevandskvalitet. I år får kun 0,6 procent af badestrandene karakteren ”ringe” mod 1,6 procent året før, skriver Miljø og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Har du lyst til at læse mere og er særligt badevandsinteresseret, kan du læse om kvaliteten af europas badevand her.

Ved du noget? Så send os et tip