Topplacering til Middelfart Sparekasse

Mens der kun er to offentlige arbejdsplader på listen over de bedste i 2008, indtager finansielle virksomheder næsten en femtedel af de 50 bedste placeringer. Igen topplacering til Middelfart Sparekasse.

Strukturreformen og lønefterslæb har givet de offentlige arbejdspladser et ordentligt hak i selvtilliden. Det mener Kim Møller, administrerende direktør i Great Place to Work Institute Danmark, der de seneste otte år har undersøgt, hvor glade danskerne er for deres arbejdsplads.

Konklusionen kommer efter offentliggørelsen af de 50 bedste
arbejdspladser i Danmark.

Listen er lavet på baggrund af medarbejdertilfredsheden på 136 arbejdspladser.

Kun fire offentlige arbejdspladser valgte at være med i undersøgelsen. Tidligere var op til 20 procent af deltagerne offentlige. Faldet, mener Kim Møller, kan forklares med presset på den offentlige sektor.

På listen over de 50 bedste er to offentlige arbejdspladser. På en 11. plads er der Autisme Center Vestsjælland, mens Haderslev Kommune Borgerservice er placeret som nummer 30.

På listen er hele ni finansielle virksomheder. Øverst på listen står en bank, da Middelfart Sparekasse er årets bedste arbejdsplads i 2008.

Top 10 arbejdspladser

Oversigt

    Oversigt