Topscorer forlænger med GOG

Den svenske venstrefløj og topscorer i håndboldligaen, Fredrik Petersen, har underskrevet en ny treårig kontrakt med GOG Svendborg TGI.

Fredrik Petersen har spillet tre sæsoner i GOG. Han er i denne sæson topscorer i den danske håndboldliga og ligger som nummer tre på scoringslisten i Champions League.

Han glæder sig til at fortsætte i GOG:

- Når jeg en dag skal væk fra GOG, så skal det være til en af Europas absolutte topklubber. Indtil det sker, er GOG den klub, jeg helst vil spille for. Derfor glæder jeg mig til forlængelsen, siger Fredrik Petersen i en pressemeddelelse.

Den svenske fløj har suppleret på både back- og playmakerpladsen i perioder, hvor holdet har været ramt af skader.

- Det er super, at vi har forlanget kontrakten med Fredrik. Han er vel ligaens bedste fløj og har en professionel indstilling til håndbolden, siger sportschef Jacob Landtved.

- Med forlængelsen er vi begyndt at få en stabilitet i truppen i forhold til de kommende sæsoner.

Oversigt

    Oversigt