I det fynske folks tjeneste

Topscorer til FC Fyn

FC Fyn har sikret sig en ny mand i front. En rigtig jysk måltyv.

Ny målfarlig mand til FC Fyn

Det er den 22-årige Mads Overgaard fra Holstebro Boldklub, der skal gøre modstanderens målmand usikker. Mads Overgaard har været blandt profilerne i 2. division og har været et sikkert navn på topscorerlisten.

- Mads er en yderst talentfuld spiller, fysisk stærk, og han ved, hvor bolden skal hen - i målet, hvilket han hidtil har gjort 19 gange i denne sæson, siger FC Fyns direktør, Kim Lundshøj.

Mads Overgaard har skrevet under på en to-årig kontrakt, og han skal sideløbende med fodbolden arbejde i Spar Bank Vest i Odense.