Tørklædedebat fortsætter

Debatten om den kommende folketingskandidat fra Odense, Asmaa Abdol-Hamid, fortsætter i denne uge. Pia Kjærsgaard langer i sit ugebrev ud efter politikeren, og Helle-Thorning-Schmidt melder sig også i debatten. 

Indskrænkning af ytringsfriheden

Pia Kjærsgaard retter i sit ugebrev skarp kritik af den odenseanske folketingskandidat.

- Abdol-Hamid agerer og reagerer som islamist. Hun er fortaler for indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark. Hun har udtalt sig tvetydigt om registrerede partnerskaber - og indtil hun fik kniven på struben af sit parti, kunne hun ikke finde ud af at afvise dødsstraf, skriver Pia Kjærsgaard i sit ugebrev.

Ikke vild med tørklædet

Formanden for Socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidt, melder sig nu også på banen, når det gælder den aktuelle debat om Asmaa Abdol-Hamid.

- Jeg er ikke vild med tørklædet. Jeg forstår det ikke rigtigt. Meldingerne fra Dansk Folkeparti hjælper ikke på integrationen. Det er vigtigt at diskutere, men på en måde, så det ikke skaber splittelse, siger Helle Thorning-Schmidt til MetroExpress.

Oversigt

    Oversigt