I det fynske folks tjeneste

Torpederede lygtepæl og to huse

Der skulle en lygtepæl og hele to huse til at stoppe en 21-årig ung spritbilist. Natten til fredag kørte han galt i en stjålet bil i Odense.

Et af de ramte huse på Østerbro måtte afstives.

1 af 6

Den 21-årige mand slap uskadt fra sammenstødet med først en lygtepæl, siden et hus og til sidst en carport.

Færdselsuheldet skete klokken halv-tre natten til fredag på Østerbro i Odense. Ingen beboere i de ramte huse, Østerbro 82 og 84, kom til skade, men Odense Brandvæsen har været nødt til at afstive et af husene efter påkørslen.

Politiet har taget en blodprøve på den 21 årige bilist, da de skønnede, at der var tale om spirituskørsel.