I det fynske folks tjeneste

Klassisk dansk sommervejr: Torsdag med mulighed for både sol og byger

Torsdagsvejret bliver en omgang blandede bolsjer med mulighed for både det ene og det andet.

Torsdagen byder på både sol og risiko for regnbyger. Foto: Søren Stjerne Schmidt / TV 2/Fyn

Det starter flere steder gråt og overskyet, men stadig lunt, og senere er der mulighed for både regnbyger og solskinsvejr.

Med andre ord er torsdagens fynske sommervejr helt klassisk dansk.

- Det lægger ud med tørvejr og temperaturer, der ligger på 13 til 15 grader i morgentimerne. En ganske fornuftig og pæn sommermorgen med svag vind fra syd, siger TV 2 Vejrets Lone Seir.

I løbet af dagen vil langt de fleste fynboer opleve, at det holder tørt, og at der kommer lange perioder med solskin og temperaturer helt op på måske 22 grader, hvor det bliver varmest.

Læs også Varmt og voldsomt vejr rammer Fyn

- Noget der minder rigtig meget om ganske almindeligt dansk sommervejr. Der kunne godt et enkelt sted dukke en byge op i eftermiddagstimerne, men langt de fleste vil opleve tørvejr, siger vejrværten.

Lørdag med uvejr

Hun kalder samtidig torsdag for en ’pausedag’, inden vi igen risikerer flere byger fredag og især lørdag.

- Lørdag kommer det her lidt kraftigere vejr op over. Det er en koldfront, der løfter luften, og så bliver det altså igen med risiko for torden, siger Lone Seir.

Natten til fredag bliver mest med klart vejr, dog også med mulighed for spredte regnbyger. Laveste temperatur er ned mellem 12 og 15 grader, og vinden bliver svag til jævn fra sydøst og syd.

00:59

\n      

Luk video