Torsdagens stormvejr bliver til fynsk snevejr

Det ellers lovede stormvejr, der skulle ramme Fyn torsdag, bliver alligevel ikke til noget. Men prognoserne viser, at der i stedet er et snevejr på vej til fynboerne.

Selvom ugen fik en blæsende start, så kommer den ellers lovede storm alligevel ikke til at ramme Fyn. 

De seneste prognoser viser nemlig. at stormen og lavtrykket, der skulle ramme Fyn og resten af landet torsdag, bevæger sig syd om Danmark. 

Vinden bliver altså ikke så kraftig som prognoserne ellers lovede. Det skriver TV 2 Vejret

Det bliver hollænderne og tyskerne, der får besøg af stormvejret i løbet af ugen. 

Og i stedet for blæst kommer fynboerne til at få en omgang slud eller sne torsdag. Ud over Fyn så kan Sønderjylland og Sydhavsøerne også blive ramt af det vinterlige vejr og temperaturerne vil være lige over frysepunktet. 

En kold weekend

Sidst på ugen vil der strømme en koldere luft ned over Danmark. Det vil give danskerne og fynboerne en kølig weekend med temperaturer tæt på frysepunktet. Der vil være lidt sol og risiko for lokale snebyger rundt omkring. 

 

 

Oversigt

    Oversigt