I det fynske folks tjeneste

Torskekvoter skræmmer turister væk

00:38

Fiskekvoter gør det svært at tiltrække turister til Langeland. Det har konsekvenser for bådudlejer Nikolaj Østa.

Tyske fiskeri-turister bliver væk fra Fyn, efter EU's torskekvoter blev indført sidste år. Bådudlejer Nikolaj Østa har aldrig haft en så dårlig marts, som han har nu.

Lystfiskere må i februar og marts hive tre torsk op ad vandet per dag. De resterende måneder på året må fem torsk bide på krogen om dagen. Sådan lyder EU's torskekvoter. 

Det er ikke noget, udenlandske lystfiskere har lyst til at køre langt for, og derfor udebliver tyske turister fra Langeland. 

Læs også EU lader torskekvoten være og udskyder åleforbud i Østersøen

- Jeg er bekymret for, at de tyske lystfiskere dropper Langeland, fordi vi har lavet de her lidt for regide kvoteordninger. Derfor har vi foreslået ministeren, at man kan fange 21 torsk om ugen i stedet for tre om dagen, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), til TV 2/ Fyn. 

Lukningstruet på øen 

Når færre og færre turister kommer til Langeland for at fiske på grund af kvoterne, der trådte i kraft i januar 2017, så har det også betydning for de erhvervsdrivende på øen. 

- Dem, der lejer både og sommerhuse ud, og dem, der lever af at sælge fiskeudstyr, har fortalt, at det påvirker mere, end jeg faktisk havde blik for. Nogle af dem har tilbagegang på både 15 og 40 procent af deres omsætning, så det påvirker os ret meget, siger borgmesteren. 

Nikolaj Østa har været bådudlejer i Spodsbjerg i 18 år, og han er en af dem, som rammes af de strikse fiskekvoter. Han har aldrig før oplevet så dårlige tal for marts, som han har i år. 

00:24

Borgmesteren på Langeland fortæller, at det påvirker mere, end han først lige havde blik for. 

Luk video

-  Det går ikke nær så godt med bådudlejningen. Vi er en del plaget af fiskebegrænsningerne på torsk, som 99 procent af vores kunder kommer for at fiske efter. Siden det blev indført har vi kunne mærke en drastisk nedgang i antallet af lystfiskerturister, siger han til TV 2/ Fyn. 

Og ifølge ham er han ikke alene om bekymringerne. Han fortæller, at hans kollegaer længere sydpå også er hårdt ramt. 

Vi er bekymret for, om vi overhovedet kan holde forretningen kørende. Mine kolleger overvejer allerede nu bare at lukke ned, for de kan ikke leve af det længere.

Nikolaj Østa, bådudlejer i Skodsbjerg

- Vi er bekymret for, om vi overhovedet kan holde forretningen kørende. Mine kolleger overvejer allerede nu bare at lukke ned, for de kan ikke leve af det længere. Det er jo ikke kun os små bådudlejere, det går ud over. Det er hele vejen rundt. Dem, der lejer sommerhuse ud, det er den lokale købmand og detailbutikkerne på øen, som lider, siger Nikolaj Østa. 

Chris Reinhardt, der ejer fiskeriforretningen Angelcentrum på Langeland, har også kunnet mærke tilbagegangen efter kvoterne blev indført sidste år. Faktisk gik det allerede tilbage for hendes forretningen med det samme. 

- Sidste år gik vores omsætning ned med 15 procent, og vi forventer, at det samme sker i år. Mindst. Så det går ikke så godt. Vi synes ikke, fiskekvoterne er en god idé. Man skulle gøre det anderledes, siger hun til TV 2/ Fyn og fortsætter:

- Vi er bekymret for fremtiden, hvis det fortsætter sådan her. Så kan butikken ikke køre videre. 

Der skal gøres noget

Langelands borgmester tager nu kampen op for at ændre reglerne. Og han har derfor skrevet et brev til fiskeriministeren med et forslag til, hvordan man i stedet kan lave kvoter på torsken. 

Langelands borgmester har skrevet et brev til fiskeriministeren, hvor han beder kommer med et forslag, der ikke har så store konsekvenser for turismen på øen. 

- Kvoterne er alt for restriktive i forhold til den enkelte dag. Derfor foreslår vi, at i stedet for at man må fange tre torsk på en dag, kan man lave en ugekvote, hvor man må fange syv gange tre torsk, så 21 torsk. Hvis du lejer en båd i en uge, og det blæser fire dage, kan du ikke tage ud og fiske, og når du så kan tage ud at fiske, er din kvote forsvundet i blæsten, siger Tonni Hansen. 

Læs også Fiskeriformand: 'Det bliver et mere fattigt samfund'

Formålet med kvoterne er at genoprette bestanden af torsk. Og det er borgmesteren da også enig i, at der skal gøres noget ved. Men han mener ikke, måden man har tænkt sig at gøre det på, er hensigtsmæssigt.

Ministeren har svaret i et brev, at hun er helt klar over, at kvoterne har negative konsekvenser for de mennesker, der arbejder med torskefiskeri. 

Se hele indslaget her under: 

03:18

Der er stor frustration  blandt de erhvervsdrivende på Langeland. EU's torskekvoter fortsætter uændret i 2018. Derfor skriver Langelands borgmester nu et brev til Fiskeriministeren for at finde en anden løsning.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip