Tortur oprullet i retten

Timelang mishandling af en 20-årig fange blev mandag rullet op i retten i Svendborg. Den indsatte fortalte, hvordan medfanger havde udsat ham for pinsler og sexovergreb. De tiltalte nægter alt.

Den 20-årige mand havde kun været indsat i Statsfængslet i Ringe i seks dage, da han blev overfaldet af fire medfanger.

Den indsatte mente selv, at motivet til overfaldet skulle være en misforståelse, hvor han af de fire AK81ere blev opfattet som rocker.

I følge den 20-årige indsatte blev han bundet til en stol med et læderbælte og en snor fra en morgenkåbe

I retten forklarede han hvordan hans bødler herefter gik i gang med at slå ham med bøjler og bøger. De tissede på ham, gav ham adskille elektriske stød med en forlængerledning og tvang ham til oralsex. Endelig prøvede de at klippe hans brystvorter af med en lille saks.

Efter mishandlingen blev den 20-årige smidt tilbage i sin celle, hvor han kontaktede fængselspersonalet, som intet havde set til overfaldet.

Den grove mishandling kunne dog ikke underbygges af lægeerklæringer, som kun nævnte en blåt øje til den 20-årige, og det fik forsvareren for de tiltalte til at mene, at overfaldet var det rene opspind.

De fire tiltalte i sagen nægter sig alle skyldige i de alvorlige anklager. Der falder formentlig dom i sagen i mandag.

Oversigt

    Oversigt