I det fynske folks tjeneste

Totalbanken: Bedste regnskab siden Finanskrisen

00:46

Fynske Totalbanken kan fremvise det bedste resultat i flere år. De har netop offentliggjort et regnskab med et overskud på godt 24 millioner kroner

Efter flere magre år blev 2015 et godt år for Totalbanken, der har hovedsæde i Aarup.

Totalbanken har torsdag offentliggjort bankens årsregnskab, der viser et overskud på godt 24 millioner kroner for 2015.

- Det er det bedste regnskab siden Finanskrisen, så det er vi ganske godt tilfredse med, siger Ivan Sløk, der er direktør i Totalbanken.

Årets resultat betyder, at banken kan sætte ekstra fokus på at øge udlån og tiltrække flere nye kunder.

Ved du noget? Så send os et tip