I det fynske folks tjeneste

Efter blot ni måneder: Totalbanken har nået sit resultat for i år

Det vestfynske pengeinstitut Totalbanken med hovedsæde i Aarup har netop offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal. Det får nu direktionen til at opjustere årets forventede resultat.

Totalbanken har netop offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal. Det får nu banken til at opjustere forventningerne til årets resultat til 45-50 millioner kroner.

Totalbanken har netop offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal 2018. Regnskabet viser, at banken allerede nu har nået sit oprindelige mål for året.

Vi har fortsat stor tilgang af nye kunder, og vi investerer på medarbejder- og IT-siden. Så det går godt i Totalbanken til gavn for vores aktionærer, vores kunder og det lokalsamfund, vi er en del af.

Ivan Sløk, direktør, Totalbanken.

Totalbanken opnåede i de første ni måneder af 2018 et overskud før skat på 44 millioner kroner. Det resultat overstiger bankens forventede resultat for hele året på mellem 35-40 millioner kroner.

Derfor opjusterer bankens bestyrelse nu forventningen til årets resultat før skat til 45-50 millioner kroner.

Direktør i Totalbanken, Ivan Sløk, er særdeles tilfreds:

- Vi eksekverer den ambitiøse strategi, som bestyrelsen har besluttet, og som blandt andet omfatter, at der er afsat øgede omkostninger til at fortsætte vores vækst. Vi har fortsat stor tilgang af nye kunder, og vi investerer på medarbejder- og IT-siden. Så det går godt i Totalbanken til gavn for vores aktionærer, vores kunder og det lokalsamfund, vi er en del af, siger han.

Taber mindre på dårlige betalere

Desuden har banken øget sit udlån med fem procent siden årets start.

- Væksten i udlån kommer blandt andet fra de mange nye kunder og er opnået på trods af, at vi samtidig planmæssigt har nedbragt et mindre antal større erhvervsudlån. Det betyder, at vores nye udlån er væsentligt
større end de 80 millioner kroner. Det er rigtig flot, og resultatet kan tilskrives den store og dedikerede indsats, som er gjort i hele banken, siger Ivan Sløk.

Men banken tjener også flere penge på gebyr- og provisionsindtægter. Den post er steget med 10 procent. En stigning banken blandt andet tilskriver øget aktivitet på boligmarkedet.

Og endelig taber banken - ligesom mange andre banker i øjeblikket - ikke længere penge på dårligere betalere.

Mens nedskrivninger på udlån i de første ni måneder af 2017 udgjorde en udgift på 8,9 millioner kroner, er flere lån nu opskrevet. Dermed er sidste års udgift vendt til en indtægt på 0,4 millioner kroner.

Læs også Skæbnedag: Nu afgøres det om Totalbanken skal sælges