I det fynske folks tjeneste

Totalbanken i ny nedtur

Den fynske bank Totalbanken kan måske være næste bank, der krakker.

Tirsdag havde banken et kurstab på 25,9 procent, skriver Børsen.

Banken blev mandag udpeget af magasinet Penge og Privatøkonomi som den næste i rækken af banker, der krakker. Magasinet har baseret det på en analyse af bankens kurs i forhold til den indre værdi.

Penge og Privatøkonomi peger ifølge denne målestok på, at bankens aktier handles til en kurs på 15 øre, mens Max Bank inden dens kollaps blev handlet til kurs 14.

Tilbage i juni fik Totalbanken en kæmpe anmærkning af Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets ordinære besøg.

Herefter blev banken blandt andet påbudt at nedskrive 63 millioner kroner på otte enkeltengagementer, ligesom tilsynet krævede, at banken hævede det individuelle solvensbehov fra 11,4 procent til 13 procent.

Totalbanken har hovedsæde i Aarup.

Ved du noget? Så send os et tip