I det fynske folks tjeneste

Totalbanken med sorte tal

Den fynske lokalbank med hovedsæde i Aarup har vendt et underskud i 2012 til overskud i 2013.

Hele seks millioner kroner har banken tjent i 2013 mod et underskud på 58,1 millioner kroner året før.

Fremgangen skyldes blandt andet, at banken har haft held til at trække flere kunder i alle fem filialer.

- Takket være en stærk lokal forankring, nærvær og tilgængelighed har vi det seneste år oplevet en særdeles god kundetilgang, siger bankdirektør Ivan Sløk.

De mange nye kunder har betydet, at Totalbanken har kunne fastholde et udlån på omkring 1.500 millioner kroner - og det er en god tendens i en stadig presset økonomi.

- Fastholdelsen er særdeles positiv, og skal ses i lyset af, at efterspørgslen efter nye lån fortsat er på et lavt niveau, siger bankdirektør Ivan Sløk.

Bankens bestyrelse betegner selv resultatet som acceptabelt.

Ved du noget? Så send os et tip