Totalbanken mistænkt for kartelvirksomhed

Fynske Totalbanken er blandt små banker, som er mistænkt for at arbejde sammen på tværs. Det gør de for at klare konkurrencen og tilbyde kunderne konkurrencedygtige "varer".

Konkurrencestyrelsen har undersøgt forskellige former for samarbejde i syv lokale banker.

Der er mistanke om aftalt spil om priser og gebyrer - ulovlige aftaler, der sætter konkurrencen ud af kraft til skade for kunderne, skriver Berlingske Tidende.

De syv banker er Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Diba Bank i Næstved, Vordingborg Bank, Lollands Bank, Møns Bank og Totalbanken på Fyn.

Samarbejde mellem små pengeinstitutter er ikke usædvanligt.
Faktisk eksisterer der flere forskellige samarbejder på tværs af
de små lokale banker.

Foreningen bag de små banker og sparekasser Lokale Pengeinstitutter oplyser, at der er behov for et tættere og tættere samarbejde mellem især de mindre pengeinstitutter for at kunne klare sig i konkurrencen med de store.

Det er blandt andet samarbejde på realkreditområdet via Totalkredit og DLR Kredit samt på forsikringsområdet og en række samarbejder om
markedsføring.

Oversigt

    Oversigt