I det fynske folks tjeneste

Tour de France på Fyn

TV 2 bringer Tour de France til Assens og Bogense med masser af cykelaktivitet.

TV 2 udvider succes?en fra 2013 med TV 2 på Tour, til at besøge 10 danske byer, heriblandt Assens og Bogense.

Hver dag under Tour de France sender TV 2 på Tour en times direkte TV fra de besøgte byer.

Sammen med Danmarks Cykle Union afholder TV 2 på Tour landets største cykelløb for både børn, junior- og seniorryttere.

Det kan være gadeløb, landevejsløb og mountainbikeløb.

Desuden bliver der cykelværksted, cykeltrafikbane, cykelsimulator, storskærm med Tour de France, musik og konkurrencer.

Når TV 2 på Tour er i Bogense 13. - 15. juli falder det sammen med finalen ved VM i fodbold 13. juli.

Også det bliver vist på storskærm.

TV 2 på Tour begynder i Marielyst 5. juli og besøger derefter Helsingør, Holbæk, Assens, Bogense, Haderslev, Grindsted, Øster Hurup, Hvide Sande og Sæby, hvor Touren slutter 27. juli.

Til den tid har der været 30 cykelløb, fem bjergetaper og 552 timers TV fra Tour de France.

Ved du noget? Så send os et tip