Tøvejr i vinterferien

Efter måneder med benhård frost og masser af sne er der nu for en kortere periode varmere vejr på vej ind over Fyn. Fredag og lørdag lover meteorologerne op til 3 graders varme.

Allerede torsdag sætter tøvejret ind med temperaturer lige over frysepunktet, men i løbet af weekenden topper temperaturen med tre graders varme om dagen. Om natten vil det fortsat være frostvejr med 2-5 graders frost. Samtdig er der dog stadig mulighed for sne, så selvom det bliver varmere er vinteren næppe ved at være på retur.

Søndag falder temperaturen igen, og natten til mandag bliver det helt ned til 10 graders kulde.

Så selvom vinterferien starter med lidt lunere vejr, vil der nok fortsat være mulighed for brug af både skøjter og kælke i den fynske vinterferie.

Oversigt

    Oversigt