Trækker i land: Beskyldte byråd for korruption

Nye Borgerliges kandidat i Nyborg er kommet i modvind efter at hans kandidatprofil på TV 2/Fyn ufrivilligt blev en del af et vælgermøde. Nu trækker Kasper Mejlhede i land.

På TV 2/Fyns kandidatprofil skriver Kasper Mejlhede under sine mærkesager blandt andet:

"Der er brug for folk, som tør stille sig op mod pampervældet, og som ikke er syltet ind i den almindelige korruption som præger vores bystyrer."

 
 

Den sætning fik flere kandidater på Fyens Stiftstidendes vælgermøde i Nyborg tirsdag aften til at reagere.

- Det vil jeg meget gerne se beviser for, ellers får du en sag på halsen. Og det mener jeg faktisk. Man kan ikke stå og beskylde et byråd for korruption. Det er en meget alvorlig anklage, sagde Vibeke Ejlertsen i følge Fyens Stiftstidende. 

Den kritik fik Kasper Mejlhede til på Facebook at beklage sin tekst på TV 2/Fyns kandidatprofil.

- Jeg har absolut ingen kendskab til nogen form for korruptionssager i Nyborg Kommune, og jeg beklager, at jeg har sagt eller skrevet har kunnet tolkes på den måde, skriver Nye Borgerliges enlige kandidat i Nyborg.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kasper Mejlhede forsvarer sig med, at han har en anden definition af korruption end hans modkandidater.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Min definition af ordet rækker faktisk så vidt, så det dækker enhver situation, hvor en politiker eller myndighedsperson ikke arbejder for borgernes eller samfundets bedste, men i stedet gør ting for at fremme egne interesser. Jeg skal fremover tage mig i agt, og lover mere forsigtighed med det ord, skriver han. 

Samtidig har kandidaten nu ændret sin tekst på sin kandidatprofil, så der nu står:

"Der er brug for folk, som tør stille sig op mod de gamle magthavere, som som har sine erfaringer fra det virkelige liv langt væk fra rådhuset."

Oversigt

    Oversigt