I det fynske folks tjeneste

Træner: Bueskytter havde vundet uden regn

01:45

I holdkonkurrencen blev kvartfinalen sidste stop for Maja Jager og de andre danske bueskytter. Arkivfoto.

1 af 2

Bueskytternes landstræner mener, at Danmarks OL-hold havde slået Sydkorea, hvis regnen ikke havde drillet.

De danske bueskytter havde ifølge landstræner Ole Gammelgaard skudt sig videre til OL-semifinalerne på bekostning af guldfavoritterne fra Sydkorea, hvis vejret over London ikke havde drillet.

En kort byge satte nemlig ind lige, da danskerne skulle sende de tre første pile af sted. Inden bygen havde Sydkorea netop åbnet kampen - i tørvejr - med to 10?ere og en enkelt 9?er på de tre første skud.

- Hvis Sydkorea også var startet i regnvejr, så tror jeg, at vi havde vundet. Jeg synes, at det var dybt uretfærdigt, siger Ole Gammelgaard.

Den danske trio slog søndag formiddag verdens næstbedste hold fra Indien med 211-210, og den sejr gav en tro på, at det også var muligt at sende de sydkoreanske OL-favoritter hjem fra London.

Mandag skal de tre danskere i gang med de individuelle konkurrencer.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip