Træner slået ned: Serie 2-kamp udviklede sig til håndgemæng

En fodboldkamp i Odense udviklede sig lørdag eftermiddag i en meget uheldig retning. Kampen endte i et kæmpe slagsmål, der nu er meldt til politiet.

En serie 2-kamp i Vollsmose mellem Korup Fodbold og den Irakiske Forening i serie 2 udviklede sig lørdag eftermiddag til et slagsmål.

Efter en hård tackling opstod der håndgemæng mellem en spiller fra hvert hold på banen. Situationen udviklede sig kaotisk, og tilsyneladende blev Korups træner ramt af en skalle og slået ud.

Fyns Politi har modtaget en voldsanmeldelse, men der er endnu ingen sigtede i sagen.

Korup Fodbold har anmeldt episoden til DBU, der endnu ingen kommentarer har til sagen.

TV 2/Fyn følger sagen. 

 

 

Oversigt

    Oversigt