I det fynske folks tjeneste

Trængsel omkring Regentparret i Bogense

Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik ankom fredag morgen planmæssigt til Bogense Havn i chalup. Regentparret blev officielt modtaget på rådhuset, hvor der også blev afsløret en buste af Dronningen. Fredag eftermiddag skal regentparret se på kultur- og erhvervslivet på Nordfyn.

-

Hendes majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik ankom fredag morgen planmæssigt til Bogense Havn i chalup. Regentparret blev officielt modtaget på rådhuset, hvor der også blev afsløret en buste af Dronningen. Fredag eftermiddag skal regentparret se på kultur- og erhvervslivet på Nordfyn.

Efter flere ugers intens forberedelse blev spændingen udløst for hundredvis bogensere, da Dronningen og Prisen fredag kl. 10.00 steg i land på Bogense Havn.

Flag og jubel på havnekajen
Regentparret blev på havnen modtaget af Stiftsamtsmand Ninna Würtzen og hendes mand og af Bogenses borgmester Arne Kruse(S) og hans kone. Seks-årige Rasmus overrakte en buket blomster til Hendes Majestæt. Det var en opgave han havde øvet sig på i dagevis - og han klarede det til U.G.

Derudover var mange hundrede borgere mødt frem på kajen med flag for at få et glimt af majestæten.

Derefter gik Regentparret ned langs havnekajen sammen med Arne Kruse og og viceborgmester Eva Laut  Andersen(V). Undervejs på vej til rådhuset gjorde følget stop ved den lille statue \"Manniken Pis\", hvor blandt andet turistchefen fortalte om den lille statues historie.

I hestevogn
Under hele forløbet blev hestevognen tæt fulgt af forsamlede fynboer, der ønskede at hilse på deres Dronning.

Derefter fortsatte Regentparret og borgmesterparrret til Bogense Rådhus, hvor borgmesteren efter en kort tale afslørede Eric Erlandsen buste af Dronningen.

Frokost på Harritslevgaard
Inden frokosten i Riddersalen på Harritslevgaard besøgte Dronningen og Prinsen Gyldensteen Gods og Galleri M.

Fredag eftermiddag skal Dronningen se på kunst og kultur, mens Prinsen besøger Udviklingspark Nord.

Reception på Kongeskibet
Derefter skal Regentparret besøge Bogense Kirke, og fredag aften bliver besøget sluttet af med reception for 85 særlig indbudte gæster på Kongeskibet Danmark.

Ved du noget? Så send os et tip