I det fynske folks tjeneste

Trafik: Tungen lige i munden

I dag begynder trafiksaneringen af Frederiksgade i Odense. Og i morgen er det Rismarksbroen, der skal renoveres. Det betyder kø, alternative ruter, busændringer og tungen lige i munden som trafikant.

1 af 2

 

Fra i dag og frem til 1. april er det den stærkt trafikeret Frederiksgade i Odense, der skal saneres for at skabe større tryghed. Cykelstierne bliver forlænget, og så forbydes tunge køretøjer som gennemgående trafik.

De skal i stedet køre ad Ring 2 eller Palnatokesvej og Skt. Jørgens Gade. Arbejdet kan give kødannelse, så bilister kan alternativt køre ad Palnatokesvej.

Du kan planlægge din rute her.

Den smalle Frederiksgade har gennem tiden været kritiseret for at være farlig for cyklister, da cykelstierne kun var markeret med stiplede linjer. Flere cyklister har fortalt, at de måtte springe for livet, når en bus kørte forbi.

I forbindelse med lukningen af Thomas B. Thriges Gade i Odense blev Frederiksgade så gjort ensrettet for alle andre end bybusserne. Men det var ikke alle bilister, der overholdt den regel - og politiet delte store bøder ud.

Tjek busserne ud her.

Tidlig torsdag morgen går arbejdet i gang på Rismarksbroen, som bliver ensrettet mod Bogensevej.

Det betyder, at trafikken fra syd til nord kan passere Rismarksbroen, men skal man den anden vej, så må man finde alternative ruter, da broen er spærret i sydgående retning.

Arbejdet varer i to år, og Rismarksbroen skal renoveres for at kunne holde til mere og tungere trafik i fremtiden.