Trafikanter bombarderet med rådne æg

En ung bilist iværksatte onsdag middag sin egen besynderlige påskespøg på vejene omkring Tommerup. Flere trafikanter henvendte sig ved middagstid til Odense Politi og kunne samstemmende fortælle om en ung æggekastende bilist i en hvid Opel Kadett stationscar.

-

En ung bilist iværksatte onsdag middag sin egen besynderlige påskespøg på vejene omkring Tommerup.


Flere trafikanter henvendte sig ved middagstid til Odense Politi og kunne samstemmende fortælle om en ung æggekastende bilist i en hvid Opel Kadett stationscar.


Bilisten kører tilsyneladende rundt på vejene og kaster formålsløst stimer af rådne æg efter tilfældige bilister. Manden har ramt to bilister og en cyklist. En af bilerne har fået skader i lakken efter bombardementet med rådne æg.


Måske stjålet bil
Politiet arbejder ud fra en teori om at mandens køretøj er en stjålen bil, men politiet har ingen signalement af manden og ingen registreringsnummer på bilen.


Politiet er meget interesseret i at høre fra andre trafikanter, der måtte have stødt ind i den æggekastende bilist.

Oversigt

    Oversigt